Historien om Ådalsparken og Ådalsparkens Tennisklub
"Planerne for kæmpebyggeri i Usserød"
Overskriften "Planerne for kæmpebyggeri i Usserød" stammer fra Frederiksborg Amts Avis, hvor journalisten i 1965 omtaler kommunalbestyrelsens behandling af planerne for det, der blev til Kollektiv bebyggelsen Ådalsparken. Når journalisten omtaler det som kæmpe, skyldes det, at byggeriet var stort i forhold til Hørsholm. men det repræsenterede også noget nyt set med lokale øjne.
Det nye bestod i fællesfaciliteterne. Tanken var, at den moderne familie bestod af to travle, udearbejdende voksne plus et varierende antal børn. Derfor skulle familiens arbejde med indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning lettes så meget som muligt. Og derfor blev bebyggelsen forsynet med fælles indkøbs- og servicefaciliteter i et lavt centralt beliggende center indeholdende butikscenter med postindlevering, restaurant, selskabslokaler, hotel, vaskeri og daginstitutioner (vuggestue, børnehaver og fritidsklub).
Desuden fandtes en portnerskranke/ejendomskontor, hvor beboerne kunne bestille forskellige serviceydelser. I kælderen fandtes en stor sal indrettet til badminton, men den kunne også bruges til større møder.
Uden døre fandtes ud over de obligatoriske parkeringspladser, diverse rekreative arealer, samt 3 tennis baner. Her var kort sagt alt, så man kunne leve sit liv her – efter endt arbejdstid.
I 1971 stiftede en gruppe beboere, Ådalsparkens Tennisklub. Klubben har gennem årene udviklet sig til en moderne, og velfungerende tennisklub, som er åben for alle, og dermed ikke kun er for beboerne i Ådalsparken.
Derfor er Ådalsparkens Tennisklub helt unik, der findes så vidt vides ikke andre tennis klubber i Danmark, som har den samme historie.
Her på redaktionen modtager vi meget gerne billeder, og info, helt tilbage fra starten af klubben.
Det materiale som vi foreløbig råder over, stammer fra klubbens 25 års jubilæum i 1996.
Bestyrelsen 1996
Torben og Egil har været med fra starten i 1971
Klubbens daværende formand, Peter Esven sammen med kommunens
repræsentant, som holdt tale, og roste klubben for dens
aktiviteter, specielt for børn og juniorer.